Privatlån uden renter – er det så godt som det lyder?

Et privatlån uden renter er sød musik i manges øre. Men er det nu også så godt som det lyder, og er der nogen faldgruber ved denne slags lån? Det kan du blive meget klogere på i denne guide.

Uden renter – hvor længe?

Uanset om du tager et privatlån, et kviklån eller et traditionelt banklån, skal du altid læse det med småt. Her kan du blive klogere på vilkårene for rentefriheden, gebyr og meget mere. Tit er et privatlån nemlig ikke 100% rentefrit i hele låneperioden. Det er som regel kun rentefrit i de første 30 eller 60 dage. Det skal du selvfølgelig vide, før du underskriver låneaftalen.

Der er fra myndighedernes side rigtig strenge regler for markedsføring af privatlån, og derfor står det efterhånden ret tydeligt, hvor længe privatlånet er rentefrit. Det er før set, at der har været privatlån helt uden renter. Her kan du dog som regel kun låne penge, hvis du er ny kunde, og lånet er på et lille beløb – for eksempel 4.000 kroner. Sidst men ikke mindst skal privatlånet betales tilbage rigtig hurtigt, og derfor skal din økonomi være gearet til at afbetale et større beløb over få måneder.

Pas på gebyrer

Hvis du ser et privatlån uden renter, sparer du naturligvis nogle penge, fordi der ikke tilskrives renter på privatlånet i en periode. Dog er renten ikke den eneste omkostning ved et privatlån. På de fleste privatlån er der også gebyrer. For eksempel et stiftelsesgebyr og et månedligt administrationsgebyr. Når du støder på et rentefrit privatlån, skal du altid være meget opmærksom på, hvad prisen for gebyrerne er. De kan nemlig godt være skruet i vejret, så låneudbyderen kan tjene penge andre steder.

For at undgå at betale for høje gebyrer, bør du altid sammenligne det rentefrie privatlån med et privatlån med renter. Her kan du sammenligne lånets samlede pris ved at kigge på tilbagebetalingen, kreditomkostninger, ÅOP og så videre.

Et privatlån uden renter kan være en god løsning

Et privatlån uden renter kan sagtens være en god løsning. Du kan nemlig udnytte lånets første periode til at få betalt så meget af på lånet, som du overhoved kan. Den vej igennem kan du virkelig få reduceret lånets omkostninger. Kan du afbetale meget, kan du måske ende med et privatlån, hvor du ikke har skullet betale renter. Før du gør brug af denne metode, skal du altid sikre dig, at privatlånet kan betales ud før tid. Langt de fleste låneudbydere tilbyder i dag fri indfrielse af gælden, men du skal altid være på den sikre side.